Jeg har været privatpraktiserende psykolog siden år 2000. Indtil 1. april 2025 havde jeg praksis i Bjerringbro og var tilknyttet den offentlige sygesikring. Nu har jeg flyttet min praksis hjem i mit anneks i haven i Ulstrup og er samtidig stoppet som ydernummerpsykolog.
Jeg er født i 1960, uddannet cand.psych fra Århus Universitet 1991. Autoriseret af Psykolognævnet 1997, specialist i psykoterapi og klinisk psykologi 2008 og supervisorgodkendt i 2015.
Det psykoterapeutiske felt er mit speciale. Jeg har en 4 årig psykoterapeutisk efteruddannelse fra Institut ved Somatisk psykologi, som er en psykodynamisk og kropsterapeutisk efteruddannelse.
Derudover har jeg forskellige kurser og supervision i kognitiv behandling af angst/depresseion, mindfulness, korttidsdynamisk terapi, neuroaffektiv psykoterapi mv
Jeg har erfaring fra somatisk børneafdeling og PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvor jeg har arbejdet i ca 10 år. Har klinisk efteruddannelse. Endvidere været tilknyttet socialforvaltning, hvor jeg har haft samtaler med voksne.
Jeg har kursus i samtaler med børn fra Kempler Instituttet.
Mit arbejde med børn og familier er gode erfaringer at have med i det psykoterapeutiske arbejde med voksne og unge mennesker.
Ud over de individuelle samtaler, som fylder mest i min praksis, har jeg også erfaring med samtaler med par og afholdelse af gruppeforløb. Jeg har blandt andet haft gruppeforløb med mindfulness.
Efter jeg er kommet hjem i haven, har jeg valgt at lave et nyt forløb, som også inddrager naturen som resurse i et udviklingsforløb.
Ud over den psykoterapeutiske uddannelse har jeg også erfaring med spirituel fordybelsespraksis, og jeg er optaget af, hvordan vi kan forstå åndens indflydelse i psykologien og den enkeltes liv.
I mit psykoterapeutiske uddannelsesforløb har jeg modtaget egenterapi og supervision.
Jeg vedligeholder løbende mine kvalifikationer med supervision og kurser.
Jeg er gift, har 2 voksne sønner og er også farmor.
