Negative tanker, tankemylder, hukommelses- og koncentrationsproblemer tristhed, energiløshed, skyldfølelse, manglende initiativ, søvnproblemer og øget irritabilitet er nogle af de symptomer, man har i varierende grad, når man er deprimeret.
Man har svært ved at kende sig selv, som man plejer at være. Vi arbejder med at forstå depressionen, bryde den onde cirkel af negative tanker og utilstrækkelighedsfølelser. Endvidere arbejder vi med at forstå, hvad depressionen måske er udtryk for i livssituationen generelt. Det kan være depressionen er en naturlig reaktion på lang tids belastning, på en ubearbejdet sorg eller på opvækstbetingede problemstillinger.