Ikke kategoriseret

Hverdagsretræte

Posted by admin on juni 04, 2025
Ikke kategoriseret / No Comments

4 formiddage fra kl. 9.30 til 12.30

Dette tilbud retter sig mod dig, der har brug for at trække dig lidt tilbage fra din almindelige hverdag for få ro til at overveje din tilværelse. Måske skal du komme dig efter lang tids belastning og har brug for en ny begyndelse eller for at blive mere tro overfor og passe bedre på sig selv.  Du får i gruppen redskaber til at tage skridt i den rigtige retning.

Retræten foregår i annekset i skovhaven.

Program

Hver session starter med meditation og et oplæg til dagens tema. Der vil være vekslende aktiviteter i løbet af formiddagen; meditative øvelser, egen og stille tid i haven/skoven, oplæg og deling af erfaringer. Derudover vil der hver gang være plads til en kort samtale med mig på ca 20 minutter for 2 deltagere, så alle undervejs får mulighed for individuel rådgivning 2 gange.

Mindfulness og nærvær

De første to gange vil fokus være på at arbejde med mindfulness og nærvær for at opnå mere tankemæssig og kropslig ro.

Lytte til følelser og værdier

De sidste to gange vil fokus være på, hvordan man kan lytte til sine følelser, sit hjerte og sine værdier for at foretage gode valg for sig selv.

Praktiske oplysninger

  • Mødegange i 2025: onsdag d. 7. maj, torsdag d. 12. juni, torsdag d. 7. august og onsdag d. 10. september
  • Tidspunkt: Alle dage fra kl. 9.30 til 12.30
  • Maks antal deltagere: 4
  • Påklædning: Husk at tilpasse påklædningen til vejret, da en del af dagen foregår udenfor i have og skov.
  • Forplejning: Der vil være servering af kaffe, te og frugt.
  • Sted: Annekset i skovhaven, Skolevangen 9A, 8860 Ulstrup