Negative tanker, tankemylder, hukommelses- og koncentrationsproblemer tristhed, energiløshed, skyldfølelse, manglende initiativ, søvnproblemer og øget irritabilitet er nogle af de symptomer, man har i varierende grad, når man er deprimeret.

Man har svært ved at kende sig selv, som man plejer at være. Vi arbejder med at forstå depressionen, bryde den onde cirkel af negative tanker og utilstrækkelighedsfølelser. Endvidere arbejder vi med at forstå, hvad depressionen måske er udtryk for i livssituationen generelt. Det kan være depressionen er en naturlig reaktion på lang tids belastning, på en ubearbejdet sorg eller på opvækstbetingede problemstillinger.

Stress er en tilstand man kan komme i, når kravene overstiger ens resurser.

Reaktionerne kan opleves meget voldsomme, da man kan have tankemylder, koncentrations- og hukommelsesproblemer, hjertebanken og svedeture, problemer med at sove mv. Lang tids stress kan udløse en depression. I starten er der ofte brug for støtte til at falde til ro og i den videre bearbejdning arbejder vi både med at lære egne stresssignaler at kende, lære at lytte til kroppen, egne værdier og resurser og lære at sige fra overfor for store krav, som stilles fra omverdenen eller gennem egne forventninger til sig selv.

Det er meget ubehageligt for de fleste at opleve angstanfald. Hjertebanken, rysten på hænderne, oplevelse af fjernhed eller svimmelhed og efterfølgende træthed.

Symptomerne er ufarlige men voldsomme og mange vil få katastrofetanker om, hvad angsten betyder. Tanker om angsten kan være med til at igangsætte nye angstanfald. I behandlingen vil vi arbejde med såvel kognitive som kropslige metoder til at bryde angstens onde cirkel.
Angst er dog også en følelse, der kan være udtryk for, at der er noget i dybden, der ikke er forstået og bearbejdet. På den måde kan angst også være en følelse, der hjælper en på vej til at få en større forståelse for sig selv.

Når mennesker mister nære pårørende, udsættes for sygdom eller voldsomme hændelser og ulykker er det en normal reaktion at komme i krise og sørge.

I mange situationer klarer man sig ved at snakke med venner eller familie, men andre gange er det rigtig godt at snakke tingene igennem med en psykolog. Det kan være lettere at fortælle om de svære tanker og følelser til en udenforstående person, der samtidig har viden om sorg- og krisebearbejdning.
Har man indenfor det sidste ½-1 år været udsat for ulykker, vold, alvorlig invaliderende sygdom hos sig selv eller nær pårørende eller selvmordsforsøg kan man af egen læge henvises til psykologhjælp under sygesikringsordningen. En undtagelse fra tidsgrænsen for hændelsen er, hvis man har været udsat for sexuelle overgreb før det fyldte 18. år. Se under praktisk info vedrørende sygesikringshenvisning generelt.

I vores livsforløb kommer vi automatisk igennem forskellige livsfaser, som kan medføre udviklingskriser. Man ændrer sig kropsligt og psykisk, skal tilpasse sig nye livsomstændigheder og identiteten ændres. I disse livsperioder kan man opleve feks angst og depression, som udtryk for forandringen. Man skal sige farvel til nogle funktionsmåder for at finde nye veje livet kan udfolde sig af.

At få et barn er oftest forbundet med forventningens glæde. Det er en af livets store oplevelser, som kræver store livsomstillinger og rører os dybt. Det kan være tabubelagt og pinefuldt, når man oplever at blive nedtrykt og ængstelig og føler det hele bliver uoverkommeligt. Man skammer sig over, at følelserne for barnet ikke er der eller ikke er så positive, som man synes, de burde være. Jo tidligere efterfødselsreaktionen erkendes jo hurtigere kan man få hjælp til at få etableret en mere positiv hverdag som mor eller far.

Oplevelser af selvtvivl/problemer med selvværd, af forvirring, tomhed, ensomhed, glædesløshed eller andre tilstande kan være anledning til at søge hjælp. Disse tilstande kan give en følelsen af at livet passerer forbi, uden man kan udfolde sig helt i det. Man er ikke helt i kontakt med sig selv og andre. At arbejde med disse tilstande kan være åbninger ind til en dybere kontakt og forståelse af sig selv.

Kropslige reaktioner er altid en del af vores oplevelse, selvom vi ikke er bevidste om det.

Mange gange er vi ikke bevidste om, hvordan konflikter og samspil sætter sig i kroppen på os. Vi kan feks have mavepine eller ondt i brystet eller andet uden at sætte det i forbindelse med oplevelser i livet. For at forstå hvad det handler om, er vi nødt til at oversætte kroppens fortælling til følelser, billeder og ord.